Click and Collect - ofte stillede spørgsmål
____________________________________________
____________________
Kan jeg reservere alle varer på hjemmesiden?
Nogle varer på hjemmesiden kan kun købes online. Disse varer er ikke på lager i vores butikker, og kan derfor ikke reserveres. Det er tydeligt markeret på den enkelte vare, hvis den kun kan købes online.
Hvordan kan jeg se om varen er på lager i en butik?
Find den vare du ønsker at bestille, når du kører musen over feltet "Tjek lagerbeholdning". Herefter kan du se, hvor mange stk. hver butik har på lager af den pågældende vare.
(OBS. nogle varer er vist med 1 stk. pr. butik, og det er fordi der indgår flere varenumre i den pågældende vare, hvis du er i tvivl, så kontakt den VVS-Eksperten butik du ønsker at afhente varen i)
Skal jeg betale online eller i butikken?
Ved Click & Collect skal du betale når du afhenter din vare i VVS-Eksperten butikken.
Hvornår er mine varer klar til afhentning?
Du vil modtage en besked fra den valgte butik så snart dine varer er klar til afhentning. Du modtager en e-mail eller sms når dine varer er klar til afhentning.
Hvornår er mine varer klar til afhentning, hvis jeg bestiller uden for butikkens åbningstid?
Bestillinger, der er kommet uden for butikkens åbningstid vil blive gennemgået så snart butikken åbner. Så snart butikkens medarbejdere har dine varer klar til afhentning, vil du få besked på e-mail og sms.
Hvor skal jeg afhente mine varer?
For at afhente dine varer skal du blot henvende dig til en medarbejder i den butik som varen skal afhentes i.
Hvad skal jeg medbringe når jeg afhenter mine varer?
Når du skal afhente dine varer skal du oplyse dit webordrenummer eller telefonnummer. Du kan enten vælge at udskrive bekræftelsen du har modtaget på e-mail, eller vise den e-mail eller sms du har modtaget på din mobiltelefon.
Hvornår skal jeg senest afhente mine varer?
Du skal altid afhente de bestilte varer hurtigst muligt, efter du har modtaget besked om at varerne er klar til afhentning.
Er der 14-dages returret på varer købt som Click & Collect?
Ja, når du bestiller en vare som Click & Collect giver vi altid 14-dages fuld returret.
Kan jeg annullere min reservation?
Ja det er ofte muligt at annullere en bestilling igen, du skal dog kontakte os på tlf 75890303 hvis du ønsker at annullere din bestilling
Kan jeg risikere at en vare jeg har bestilt alligevel ikke er på lager?
Det kan desværre ske at en vare, der er blevet bestilt online ikke er på lager i butikken. I det tilfælde vil medarbejderne i butikken forsøge at hjælpe dig med at finde en alternativ vare.
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål, der ikke blev besvaret ovenfor?
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte vores kundeservice på tlf 75890303, eller sende en email på [email protected]