LK CLIC'LINE
LK CLIC'LINE er en videreudvikling af den kendte LK FUGA-serie og er konstrueret med henblik på let og enkel montering uden brug af værktøj. CLIC'LINE-installationsmateriel er specielt designet til helt planforsænket montering i installationskanaler og el-søjler. Kanaldåserne, der findes i 1-,1 ½-, 2- og 3- modul, er beregnet til direkte påklipsning i kanaler med 80 mm front. I kanaler med 119 mm front skal der yderligere påklipses en kanaldåse-kobling. Kanaldåserne er udformet således, at de både kan klipses i kanalsystemer af diverse fabrikater og monteres på C-profiler: Kanaldåserne fastgøres i kanaler og C-profiler med en låse-knap, som fastlåser dåsen i rillerne i kanalbunden - evt. ved anvendelse af en konsolfod.
CLIC'LINE-systemet er opbygget af:
- kanaldåser
- monteringsbokse
- indsatse
- rammer