Afløb og kloak i dit hus

Husk at vedligeholde afløb og kloak i dit hus


Lugter f.eks. en håndvask eller køkkenvask, kan kogende vand i mange tilfælde afhjælpe problemet med kloak lugten.

Kogende vand dræber mange bakterier og forhindrer at afløbet stopper til.

Rens helst hånd- og køkkenvask en gang om ugen, eller mindst hver anden uge.


Det gør du ved:
  1. Hæld to liter kogende vand i vasken.
  2. Rens afløbet for hår og fedt m.v.
  3. Rengør afløb og kloakrør så langt ned som muligt. Brug opvaskemiddel og en svamp eller børste.
  4. Rens prop og rist.
  5. Rens vandlåsen, hvis den er ved at stoppe til. Vandlåsen sidder normalt under vasken. Den kan ofte skrues af uden at bruge værktøj.

Rens gulvafløb en eller to gange om måneden


  1. Det gælder især afløb der benyttes dagligt, f.eks. badeværelse og bryggers, og særligt hvis der er koblet vaskemaskine til afløbet.
  2. Gulvafløb kan være årsag til ubehagelige lugtgener. Lugten kommer fra bakterier, som næres af hår, fedt og sæberester, der sætter sig i afløbet eller i de kloak og afløbsrør, der fører til afløbet.
  3. En månedlig rensning af afløbene minimerer risikoen for både generende lugt og tilstopninger af afløbsrør og kloakrør.
  4. Afmonter risten. Risten er tit fastgjort med skruer, som skal skrues af, inden man kan komme til at rense afløbet.

Man bør rense gulvafløb en gang om måneden:
Tag vandlåsen op. Rens den, og spul den med vand. Eventuelle rester af hår fjernes med fingrene og smides i toilettet. Det er en god idé at have gummihandsker på. Skrub afløbet / vandlåsen med vand og sæbe, og brug en børste. Det er vigtigt at du renser så langt ned i afløbsrøret som muligt. Tag eventuelt bruseslangen og spul vandlåsen. Der findes forskellige typer indbygningsvandlåse. Nogle er skruet fast med skruer, mens andre sidder direkte i afløbsskålen med gummiringe som tætning. Det kan være nødvendigt at udskifte gummiringen for at få vandlåsen tæt, og undgå generende lugt. Nye gummiringe kan købes hos VVS-Eksperten.

Hæld vand i afløb der sjældent bruges
Afløb uden daglig brug risikerer at tørre ud. Sker det, kan der komme generende lugt op fra kloaken. Sørg for at f.eks. gulvafløb i varme rum som bryggers og fyrrum bliver ”vandet”.

Hæld en liter vand i disse afløb et par gange om måneden. Man kan også hælde et par deciliter madolie i afløbet. Madolien lægger sig oven på vandet i vandlåsen og gør fordampningen mindre.

Hæld ikke fedt i vasken
Fedt størkner og tilstopper afløbet. Desuden tiltrækker fedt i afløbsrør og kloakrør rotter.
Toilettet er ikke en skraldespand
Smid kun toiletpapir i toilettet, ikke bleer, hygiejnebind og kondomer Du risikerer at din kloak stopper til..

Hæld ikke opløsningsmidler i afløb og kloak anlægget
Opløsningsmidler, klorin, terpentin, olie og afløbsrens kan skade kloakrør, så indlever disse på genbrugsstationen, ikke i afløbet.

Pas på rotterne
Rotter kan skader husets kloak og afløb. Tegn på rotter kan være afføring, mærker efter gnavning på bygningsdele samt lyde og lugt.

Kloak og afløbsrør leder brugs- og spildevand væk fra din bolig. Når der er mulighed for, at vandet indeholder affaldsstoffer, kategoriseres det som spildevand og skal ledes bort via en kloak. Det gælder afløb fra køkken, badeværelser, bryggers og kælder.

Det er dit ansvar som husejer at vedligeholde afløb og kloakrør på din egen grund, så de fungerer efter hensigten. Det gælder også stikledningen, som løber på din egen grund og forbinder dit kloaksystem i huset med det offentlige kloaknet.

Stikledningen er derfor dit ansvar fra huset og til skel.

Sådan vedligeholder du husets kloakledninger
Tøm septiktanken, hvis du har sådan en på grunden. En septiktank opsamler spildevand i de kloaksystemer, der ikke er tilkoblet det offentlige kloaknet. Kommunen fastsætter regler for, hvor tit septiktanke skal tømmes. Ofte er kravet en gang om året. Der skal bruges en slamsluger til at tømme, så det er ikke noget, du selv kan gøre.

Kontroller at alle synlige dele på kloaksystemet, dvs. faldstammer, gulvafløb, dæksler og brønde, ikke har skader, eller har været udsat for rotteangreb. Dette bør du gøre mindst tre gange om året.

Hvornår bør kloak og afløb kontrolleres?
Ser du tegn på tilstopning eller utæthed i kloaksystemet, bør det undersøges nærmere

Se efter disse tegn på problemer med kloak og afløb: Vandet stiger i toilettet, når du skyller ud. Det er et tegn på, kloaken er ved at stoppe til.

Fugt i kældervægge og jorden omkring huset kan skyldes et utæt kloakrør. Generende lugt tyder på, at et afløb eller kloak er stoppet. Hjælper det ikke at hælde kogende vand i afløbet, må du også kontakte en kloakmester.